Købe eller sælge fast ejendom?3313 0010bolig@hovmoeller.dk

79 m2 bolig + 79 m2 anvendelig tør/højloftet kælder

Hvalsø er en hyggelig stationsby, hvor de daglige indkøb kan klares få minutter væk. Børnene kan cykle til skole på bare tre minutter og der er institutioner og fritidsaktiviteter lige i nærheden. I Kulturhuset er der lærerige arrangementer og byen har både biograf og gode butikker. Når I trænger til et afbræk fra hverdagen, så indbyder de nærtliggende naturområder til hyggelige gåture under åben himmel.

I et roligt villakvarter, ligger denne dejlige og yderst funktionelle villa. Forhaven byder velkommen med smukke blomsterbede og fra den flisebelagte og delvist overdækkede indkørsel ankommer man til boligen.

I stueplanet byder den lyse entré velkommen. Herfra fortsætter man ind i et charmerende køkken, som er i åben forbindelse med den kombinerede spise- og opholdsstue. Her tilbringer man sin tid tilbagelænet i sofaen, imens lyden af knitrende brænde fra brændeovnen breder sig og skaber hygge og varme. I stueplanet findes desuden et dejligt soveværelse og nydeligt toilet. Kælderen er højloftet og yderst anvendelig. Her er der indrettet et bryggers og et lækkert badeværelse med separat bruseafsnit samt et stort badekar, som indbyder til en afslappende stund efter en lang dag. De to disponible rum med fritlagte bjælker i loftet er yderst anvendelige til mange formål.

Den dejlige have omfavner huset og indbyder til hyggelige grillaftener på den overdækkede terrasse og solbadning på en lun sommerdag. Der er ekstra opbevaringsplads i den lukkede garage/udhus.

Grunden er stor og huset er placeret således, at man med fordel kan bygge til, hvis der ønskes ekstra plads.

Dette er en villa, som kan anvendes på mange måder. Pt. bor her en børnefamilie, men også det ældre par eller helt unge førstegangskøbere vil kunne indrette sig på fineste vis.

Vi glæder os til at byde velkommen indenfor.

Bøgevej 7 4330 Hvalsø
Solgt
Sag 4000-49
Byggeår 1954
Energimærke C
Rum 2
Boligareal 79
Kælder 79
Garage/udhus 10
Overdækning 18
Grund 806