Købe eller sælge fast ejendom?3313 0010bolig@hovmoeller.dk

Panoramaudsigt over fjorden og grønne arealer

Her får man en suveræn beliggenhed der betyder, at man har naturen som nabo og en fuldkommen vidunderlig panoramaudsigt over fjorden og grønne arealer i det naturskønne Veddelev. Villaen ligger som sidste hus på yderst børnevenlig villavej og er højt beliggende, hvilket giver udsigten ekstra dimensioner. Veddelev er en del af Roskilde by med egen strand, lystbådehavn og børneinstitution. Her er man omgivet af natur og ganske tæt på fjorden, men samtidig med kort afstand til den populære Himmelev skole og Roskilde by’s mange kultur og handelstilbud. Her kan I leve et skønt liv i idylliske omgivelser og samtidig nyde de mange muligheder for sport og naturoplevelser ved Roskilde Fjord.

Villaen er opført i mursten med og naturgasfyr fra 2015. Taget fik nyt undertag og lægter i 2005.
Arkitekturen er nutidig og tager højde for mange af de ting, man også vægter når man bygger hus idag. Man får således en nøje gennemtænkt planløsning, som prioriterer udsigten samtidig med at man har flere spændende plan, loft til kip og store udsigtsvinduer samt en værelsesafdeling der er trukket lidt væk fra opholdsdelen. Man ankommer i en spændende entré med trappe til underetagen. Herfra er der adgang til en mindre pejsestue og trappe videre op til den skønne vinkelformede opholdsstue, hvorfra man kan træde ud på kæmpe stor overdækket udsigtsterrasse. Det er på terrassen livet leves hele sommeren, med grillmiddage og lyse aftener der rundes af med uovertruffen udsigt til solnedgangen over fjorden. Køkkenet er ikke nyt, men det er et kvalitets køkken fra Roar i asketræ. Fra pejsestuen leder en fordelingsgang med masser af skabe ned til værelsesafdelingen, som rummer hele 4 gode værelser og 2 gode lyse badeværelser med brus og skabe fra Roar ligesom køkkenet. Den fine underetage/kælder giver nogle meget brugbare ekstra m2 og betyder at huset er væsentligt større end det er på papiret. Her kan børnene f.eks. have et lege/spille rum eller man man have hjemmekontor/gæsteafdeling hvorfra der også er udgang til stor terrasse. Desuden rigtig godt bryggers, vaskerum samt værkstedsrum. Loftrummet er isoleret/beklædt med træ og indeholder overraskende fine opbevaringsmuligheder.
Haven er velanlagt med flere gode terrasser og ugenerte hyggekroge men stadig nem at holde. Med til huset hører også stor dejligt carport samt udhus.

Er I en pladskrævende familie som vil have liebhaverudsigt, børnevenligt kvarter og spændende arkitektur, så er denne villa måske lige noget for jer.

Nystedvej 20, Veddelev, 4000 Roskilde
6.395.000 kr.
Sag 4000-101
Byggeår 1967 (1973)
Energimærke E
Rum/værelser 5/4
Boligareal 156
Kælder 57
Carport 41
Udhus 10
Grund 879
Standard finansiering
Udbetaling 320.000 kr.
Brutto ex. ejerudgift 29.056 kr.
Netto ex. ejerudgift 24.454 kr.
Ejerudgifter 5.146 kr.