Købe eller sælge fast ejendom?3313 0010bolig@hovmoeller.dk

Sommerhus med plads til flere generationer

I naturskønne og fredelige omgivelser ved Sjællands Odde ligger dette store og meget hyggelige sommerhus på stor naturgrund. Her er plads til den store familie eller til flere generationer på samme tid. Huset er også velegnet til udlejning med sine fine faciliteter. Skulle man have lyst til at bo her hele året er det også en mulighed, for selvom det har en autentisk sommerhusstemning er det ombygget til helårsbrug af tidligere ejer. Huset opvarmes med luft til vand varmepumpe og her er gulvvarme i en stor del af huset.

Her er stille – helt stille og et utroligt dyreliv. Her kan man sige godmorgen til hare og egern. Området har mange vandrestier og der er kort til vand på begge sider. Den nordlige strand ligger ud til Kattegat og den sydlige strand mod Sejrøbugten. I Havnebyen er der gode restauranter og kun 1,5 km fra huset er en velassorteret Rema Butik.
Kommer køber fra Jylland er der nem færgeforbindelse fra Odden og ellers er der motorvej fra København det meste af vejen.

Huset er på 141 m2 og moderniseret af tidligere ejer i 2008 med bla. nyt tag. Det er bygget i 3 længer med skøn og læfuld sydvendt terrasse i midten og hele sommeren giver denne terrasse et skønt uderum, som hænger rigtig fint sammen med selve boligen. Her er også en overdækket aftenterrasse mod vest. Huset er indrettet med stor dejlig opholdsstue, vaskerum/fyrrum, 2 badeværelser, det ene meget stort luksus badeværelse med spakar og brus, det andet mindre badeværelse med bruseniche. Desuden meget stort køkken/alrum med brændeovn og udgang til terrasse samt hele 4 skønne værelser.

På grunden forefindes også rigtig fint anneks med mange anvendelsesmuligheder samt stor carport og brændeskur. Grunden er overraskende stor – hele 2.570 m2 anlagt som naturgrund med nåletræer, buske og græsplæne samt lille legehjørne til børnene.

Vi glæder os meget til at vise jer dette fine sommerhus med et hav af anvendelsesmuligheder.

Ravvænget 8, Overby Lyng 4583 Sjællands Odde
Solgt
Sag 4000-86
Byggeår 1958 (2008)
Energimærke Ikke lovpligtigt
Rum 6
Boligareal 141
 Carport 70
Grund 2570