Købe eller sælge fast ejendom?3313 0010bolig@hovmoeller.dk

Solgt - flot istandsat fritidshus tæt på Skuldelev Strand

Ca. 300 meter fra Skuldelev strand og havn ligger dette flotte istandsatte sommerhus på en stor dejlig grund. Der er en helt speciel og rolig stemning i området, her kan man virkelig slappe af og nyde sommeren uden stress og jag. Her er 2 minutters gang til badebroen og 3-4 min. gang til havnen.

De daglige fornødenheder kan indkøbes i Skuldelev by, som ligger ca. 2 km. fra huset.
Med den nye bro over Roskilde Fjord (2019) som er en forlængelse af den nye Frederikssundsmotorvej bliver transporten hertil fra København noget hurtigere. Mulighed for gode oplevelser i nærområdet med Svanholm Gods med økologisk butik og café samt Hansens isfabrik mv.

Huset er opført i træ med nymalet bølgeeternittag. Siden 2015 har huset gennemgået en stor istandsættelse og det fremtræder nu i meget flot stand med bla. nyere hvidpigmenterede trægulve, indvendige døre, brændeovn, varmepumpe, efterisoleret samt nyere køkken med nyere hvidevarer og nyere badeværelse med brus. Udvendigt har huset nyere træbeklædning, nyere vinduer og taget er blevet malet. Der er anlagt en flot fliseterrasse mv. Her kan I blot flytte ind og nyde livet uden at skulle i gang med en masse arbejde.

Planløsningen er meget velfungerende med entré, stor åben stue / køkken med brændeovn og store vinduespartier ud mod haven. Desuden 3 gode værelser samt flot badeværelse med brus.

Der er også overdækket areal samt ældre udhus med gode opbevaringsmuligheder.

Vi glæder os til at vise dette skønne hus frem!

Strandvejen 61, 4050 Skibby
Solgt
Sag 4000-128
Byggeår 1973
Energimærke Ej lovpligtigt
Rum/værelser 4/3
Boligareal 84
Udhus 24
Grund 1202