Købe eller sælge fast ejendom?3313 0010bolig@hovmoeller.dk

Hyggelig og velbeliggende singlebolig

Her er en super velbeliggende lejlighed i det attraktive Skt. Jørgensbjerg – utroligt hyggeligt og populært område.
Her kan du bo helt tæt på Roskildes fantastiske havneliv og i gåafstand til domkirken, Byparken og Boserup skov og butikker, stationen osv.

Lejligheden er beliggende i yderst velholdt og pæn bygning fra 1924 som fik skiftet tag for få år siden.
Bygningen har mange fine detaljer og når man bor i stuen har man mulighed for at sætte lille havebord op ved sin hoveddør og gå direkte ud i de grønne fællesarealer.

Lejligheden er super hyggelig og hedder godt nok en 1 værelses, men er reelt indrettet med lille separat soveværelse. Her er en entré, skønt opholdsrum med rigtig flot åbent køkken og fin plads til både sofa og spisebord mv. Soveværelset er lille men velfungerende. Desuden godt badeværelse med bruseniche. Lejligheden opvarmes med elvarme.

Til ejendommen hører et stort og grønt fællesareal hvor der er græsplæne og haveborde/stole.
Lejligheden deler kælderrum med 2 andre. I kælderen er endvidere ejendommens fælles vaskeri. Ejerforeningen er veldrevet og fællesarealerne fremstår flotte og velholdte.

Kom og se hvor hyggeligt man kan bo i en mindre lejlighed.

Asylgade 46, ST. Dør/lejl. 9, Skt. Jørgensbjerg, 4000 Roskilde
Solgt
Sag 4000-110
Byggeår 1924 (1976)
Energimærke G
Rum 1
Boligareal 35