















Solgt - singlebolig i flot stand og med stor altan
Skøn mindre bolig beliggende på 1. sal – her slipper man for alt for mange trapper når man skal ind og ud.
Velegnet til studerende/ungt par eller til enlig ældre. Her er en stor skøn altan der kan være åben/lukket efter behov.
Her er kort gå-afstand til indkøb, offentlig transport, det rekreative område Roskilde Ring samt stationen og det pulserende liv omkring Gågaden.
Lejligheden er beliggende i en velfungerende ejerforening med gode parkerings-muligheder, fælles vaske- og cykelkælder og eget kælderrum.
Lejligheden er super flot istandsat og fremtræder lys, moderne og indflytningsklar. Indeholder: Entré/fordelingsgang med indbygget skab. Flot nyere hvidt køkken med spiseplads. Køkken er åbent til dejlig stor stue/værelse med sengehems hvor der er indbygget skab underneden. Fra stuen er der adgang til stor lukket altan på hele 9 m2 som kan åbnes med skydevinduer. Altanen kommer oveni boligarealet på 42 m2 så man får i alt 51 m2 + 6 m2 kælderrum. Skønt nyere lyst badeværelse med bruseniche samt vaskesøjle. Lejligheden fremstår med flotte lakerede parketgulv og glatte/filtsede vægge.
Her får man overraskende meget plads og en særdeles velfungerende planløsning – kom og kig.
Sag | 4000-146 |
Byggeår | 1970 (1996) |
Energimærke | C |
Rum | 1 |
Boligareal | 42 |
Kælder | 6 |
Grund | 0 |