

















Skøn lys 3-værelses stuelejlighed
Denne smukke lejlighed er roligt beliggende på Hedevænget 6, men med masser af butikker og liv lige i nærheden.
I det praktiske fordelingscenter kan man nemt komme af med overtøjet, og herfra er der adgang til resten af lejligheden. Lejligheden består af køkken, badeværelse og tre værelser. Der er et fantastisk lysindfald i hele lejligheden, og den ligger helt uforstyrret, med udsigt til et lille, grønt skovområde fra stuen. I hele lejligheden ser man det flotte trægulv, som skaber sammenhæng mellem alle rummene. Stuen er stor og rummelig, og her er god plads til at skabe sit eget hyggerum – måske med en lille spisekrog. De to andre værelser kan benyttes som soveværelser, men kan også med lethed udfylde andre funktioner. Badeværelset er nydeligt, med hvide klinker og separat brus, og det rummelige køkken er yderst praktisk indrettet. Lejligheden er perfekt for det unge par eller venneparret, men den er især ideel for børnefamilier eller det ældre par, der gerne vil bo uden for mange trappetrin. Ejerforeningen er veldrevet med professionel administrator og god økonomi/ opsparing til vedligeholdelse.
Lige neden for stuevinduet er der en stor græsplæne, hvor du kan nyde en dejlig sommerdag i solen. Der er desuden gode parkeringsmuligheder foran ejendommen, og medfølgende til lejligheden får du også et privat kælderrum til opbevaring.
Lejligheden er placeret med kort afstand til centrum af Roskilde. Der er gode indkøbsmuligheder og det nærmeste af de mange nærliggende supermarkeder er et ægte stenkast væk, lige ved indkørslen til ejendommen. Desuden ligger det populære indkøbscenter Ro’s Torv mindre end en kilometer fra lejligheden og med Roskilde Station 1,4 kilometer væk, er der gode muligheder for offentlig transport til både København og andre steder i landet.
En på alle måder dejlig lejlighed, som Hovmøller Bolig ser frem til at byde dig velkommen i.
Sag | 4000-31 |
Byggeår | 1961 |
Energimærke | D |
Rum | 3 |
Boligareal | 78 |