Købe eller sælge fast ejendom?3313 0010bolig@hovmoeller.dk

Etplans villa med 4 værelser

I hyggelige Osted by midt mellem Ringsted og Roskilde ligger denne velindrettede etplans villa med hele 4 værelser. Kvarteret er hyggeligt og børnevenligt med en god central beliggenhed i byen, tæt på skole og daginstitutioner. Byen har flere dagligvarebutikker så her er hvad der skal bruges i hverdagen. Der er dog ikke langt til hverken Ringsted eller Roskilde hvor der er alt hvad hjertet i øvrigt begærer. I Osted er der også gode fritidstilbud til børnene og bla. boldbaner ikke langt fra huset. Nærmeste tog går fra lejre eller Viby hvor der også er flere alternative skoler mv.

Huset er opført i 1971 men er løbende moderniseret siden da. Det fremstår i pæn stand med badeværelse og gæstetoilet fra ca. 2005 samt nyere køkken og naturgasfyr. Det er en rigtig god planløsning som gør at huset virker rummeligt med sine 136 m2. Hele 4 gode værelser er der blevet plads til, men man kan også nedlægge det ene værelse hvis man hellere vil have en større stue. Køkkenet er lyst med lille spiseplads. Stuen har brændeovn og udgang til have/fliseterrasse. Badeværelset har både badekar og bruseniche. Desuden gæstetoilet samt bryggers. Der er lyse parketgulve i stue og værelser. Med lidt knofedt og noget finish kan en køber sætte det sidste gode præg på ejendommen.

Haven er rummelig med plæne og fliseterrasse. Her er et fint lille anneks, som kan anvendes til mange gode formål. Desuden stor garage/værksted i forlængelse af indkørslen.

Kom og se de mange muligheder i denne velbeliggende og velindrettede villa.

Lysholmparken 92, Osted 4320 Lejre
Solgt
Sag 4000-72
Byggeår 1971
Energimærke C
Rum 5
Boligareal 136
Carport 16
Grund 720