Købe eller sælge fast ejendom?3313 0010bolig@hovmoeller.dk

Solgt - God familievilla med 5 værelser tæt på populær skole

Denne hyggelige og familievenlige villa er beliggende i det attraktive Himmelev, som nærmest er en landsby i sig selv. Her er kirke, lille bycenter, gode skoler (også gymnasium) og daginstitutioner, lægecenter, tandlæge og mange idrætstilbud samt busforbindelse 4 gange i timen til Roskilde og Trekroner Station. Det er af gode grunde en populær bydel for børnefamilier. Samtidig har man adgang til Roskilde med kultur, havn, butikker, togstation, ja alt hvad en “storby” kræver. Her er gåafstand til Fjorden og Roskildes populære “Vigen Strandpark” med badestrand og campingplads. Kort sagt perfekt villa for en familie i et område med mange børn/legekammerater, meget tæt på yderst populær folkeskole med høj placering på det både fagligt og socialt niveau.

Huset fremstår velholdt og med Metro Tile tag fra 2013, hvor der også blev efterisoleret på loftet. Her er god plads og huset er meget funktionelt indrettet. Indeholder: Entré og fordelingsgang. Hyggelig vinkelstue med vinduer mod 3 verdenshjørner og udgang til stor dejlig sydvendt terrasse mod haven. Hyggeligt køkken som man evt. kan åbne op mod stuen hvis det ønskes. Her er desuden rummelig spisestue eller opholdsstue til børnene hvis det foretrækkes. I resten af huset findes hele 5 gode værelser og 2 badeværelser. Den oprindelige del af huset har askeparketgulve. Kælderen har viktualierum med kummefryser, stort værksted/bryggers med naturgasfyr fra 2012 samt et stort pool rum der også kan indrettes til fitnesslokale eller legerum til børnene.

Haven er anlagt, så den er nem at holde, med terrasse, plæne, buske og bede – hyggeligt og nemt.

På grunden findes også en carport med udhus.

Vi glæder os meget til at vise huset frem!

Odensevej 54, Himmelev, 4000 Roskilde
Solgt
Sag 178MH-001027
Byggeår 1966 (1977)
Energimærke D
Rum 5
Boligareal 161
Kælder 55
Carport 17
Grund 835