




























Lækker retro villa med en drøm af en have
Velkommen til Vibevej, hvor denne moderniserede 60’er retro villa med hårdtbrændte mursten og built-up tag imponerer med en lækker og nutidig planløsning. Ja, man falder straks for den rummelige og velindrettede villa, som kan huse den store børnefamilie og giver et hav af indretningsmuligheder.
I 2009 blev tilbygningen fra 1973 gennemrenoveret og står i dag med et stort bryggers med vaskefaciliteter, samt et stort soveværelse og et flot badeværelse med bruseafsnit. Her kan I nemt finde jer tilrette med forældreafdeling, imens børnene kan indrette sig i husets østvendte afdeling, hvor der er tre værelser med badeværelse. Fra denne afdeling er der direkte adgang til et flot moderne køkken-alrum opført i et stilsikkert design. I hjertet af boligen ligger det store opholdsmiljø med brændeovn og et skønt lysindfald fra ovenlysvinduerne. Spisestue og dagligstue ligger i forlængelse af hinanden og understreger villaens rummelige atmosfære. Fra stuen kan I træde direkte ud på den overdækkede terrasse med vinranker, hvor et dejligt udeliv venter uanset vejret. Haven er frodig, velplejet og lukket med bl.a. et stort gammelt valnøddetræ. Den indbyder til leg på plænen eller til at læne sig tilbage i solstolen i de grønne omgivelser. Med en have som denne kan man ikke andet end at nyde livet!
Villaen er beliggende i et roligt og børnevenligt kvarter med en central beliggenhed i byen, hvor alt nås til fods. I skal ikke mange minutter væk, før I når stationen, dagligvarebutikker, forretninger, spisesteder eller byens aktive kulturhus. Man falder straks for nabolagets stemningsfyldte gadebillede og den fredelige atmosfære. To minutters gang fra huset ligger desuden det store grønne naturområde ”Kildemosen” med bl.a. legeplads, hundefold og træningsredskaber mv
Fra Viby Sj. er der kun 7 minutter med toget til Roskilde station og 35 minutter til Københavns Hovedbanegård. Man når desuden nemt motorvejen mod
København. Her er tre rigtig gode skoler at vælge imellem og de ligger så tæt på, at
børnene selv kan transportere sig dertil.
De perfekte rammer for et dejligt familieliv – vi glæder os til at vise jer huset
Sag | 4000-80 |
Byggeår | 1964 (1973) |
Energimærke | |
Rum | 6/4 |
Boligareal | 165 |
Carport | 15 |
Udhus | 5 |
Grund | 745 |